Velbesøgt høstfest i Havdrup

Konservative i Solrød deltog igen i år til høstfesten i Havdrup, og det blev en rigtig god dag. Vores byrådsmedlem Hans Odder havde to rammer lækker økologisk WISH-juice med til uddeling, og de var meget populære!

Vores lokale folketingsmedlem, Brigitte Klintskov Jerkel, lagde også vejen forbi for at høre, hvad der rører sig i Havdrup, og fik sig en god snak med havdrupperne.

Hans Odder fortæller: ”For os er høstfesten vigtig, fordi den giver os mulighed for at tale med mange Havdrup-borgere om, hvad der rører sig i byen. Det giver os masser af inspiration til, hvad vi skal arbejdere videre i den kommende tid til glæde for borgerne«.