Indkaldelse til generalforsamling og opstillingsmøde
Kære medlem af Det Konservative Folkeparti i Solrød Kommune,
Vi har nu planlagt årets generalforsamling, som bliver afholdt søndag den 28. januar klokken 18.00 i kantinen på Solrød Rådhus.
Vi begynder klokken 18.00, fordi vi gerne vil være værter for lidt mad og drikke. Der er ikke noget krav om tilmelding til selve generalforsamlingen, hvor alle medlemmer kan møde op med stemmeret, men hvis du ønsker smørrebrød og drikkevarer, bedes du melde tilbage på ksolrod@gmail.com, så vi kan sørge for rigeligt.
På generalforsamlingen skal vi også sammensætte vores kandidathold til kommunalvalget i november. Hvis du går med tanker om at stille op som kandidat eller blot vil høre mere om, hvad det indebærer, så tøv ikke med at række ud til et af vores bestyrelsesmedlemmer eller medlemmer af byrådsgruppen.
Vi går et spændende år i møde med kommunalvalget, hvor vi skal kæmpe for at gentage – og måske overgå – det historisk flotte resultat fra sidste valg, hvor vi gik frem til tre mandater. Derfor leder vi også efter nye kræfter til vores bestyrelse, som sammen med byrådsgruppen kan hjælpe med at planlægge og drive valgkampen. Har du lyst til at bidrage, så tag endelig fat i os for at høre mere om, hvad det indebærer.
Vi glæder os til at se dig den 28. januar klokken 18.00!
Venlig hilsen,
Bestyrelsen, K i Solrød