Indkaldelse til generalforsamling
Kære medlem af Det Konservative Folkeparti i Solrød Kommune,
Vi har nu planlagt årets generalforsamling. Det bliver tirsdag den 27. februar klokken 18.00 i kantinen på Solrød Rådhus.
Vi begynder klokken 18.00, fordi vi gerne vil være værter for lidt mad og drikke. Der er ikke noget krav om tilmelding til selve generalforsamlingen, og der kan alle medlemmer møde op med stemmeret, men hvis du vil have smørrebrød og drikkevarer, må du gerne lige melde tilbage på ksolrod@gmail.com, så vi kan indkøbe rigeligt.
Vi går i øvrigt en spændende tid i møde, fordi der til næste år er kommunalvalg, hvor vi gerne skulle gentage det historisk flotte resultat fra sidst, hvor vi gik frem til tre mandater. Og vi leder derfor lige nu efter friske kræfter til bestyrelsen, der sammen med vores byrådsgruppe kan være med til at planlægge valgkampen. Så du må gerne tygge på, om det ikke kunne være noget for dig, og du kan række ud til en af vores nuværende bestyrelsesmedlemmer, hvis du vil høre mere om, hvad det indebærer.
Hvis du overvejer, om en plads som kandidat til kommunalvalget kunne være noget for dig, må du også endelig række ud til bestyrelsen.
Vi ses den 27. februar!
Venligst,
Bestyrelsen, K i Solrød