Vi vil have skaterbanen tilbage i Havdrup!

Den gamle skaterbane ved Havdrup-hallen var et stort hit hos byens børn og unge. Men årene sled på den, og den blev nedlagt, da Hal 2 blev opført.

Vores byrådskandidat Jeff Duckett, der selv bor i byen på 25. år, kontaktede derfor i forsommeren HGI for at høre dem ad, om der var interesse for at etablere en ny skaterbane – og jo, den var bestemt savnet!

Derfor vil Konservative i Solrød i den kommende byrådsperiode arbejde for, at der bliver opført en ny skaterbane i Havdrup – gerne som supplement til den nye aktivitetszone.

Der skal være nem adgang via stisystemet, så man kan køre derned på skateboard/rulleskøjter, og banen kunne eksempelvis lægges enten i forlængelse af aktivitetsbanen eller på en del af den i øjeblikket ubenyttede del af stadionbanen.

Vi vil i den forbindelse gerne modtage forslag fra alle unge til, hvad banen bør indeholde af ramper, hop, slides eller andet, så den bliver både sjov og udfordrende. Skriv enten direkte til Jeff på jeff@duckett.dk eller direkte her på Facebook.

Lad os sammen gøre det lidt sjovere at være ung i Havdrup!