Morten Bach-Petersen – nummer 7 på liste C

Jeg er 51 år gammel. Jeg flyttede til Havdrup i september 2010, og her har jeg boet siden. Jeg er uddannet folkeskolelærer fra Vordingborg Statsseminarium i 1992. Jeg er ansat som lærer ved Brøndbyøster Skole i Brøndby.

Udover min almindelige lærergerning tiltrådte jeg i 2012 en stilling som assisterende SSP-koordinator i Brøndby Kommune. Jeg nærmer mig 25 års ansættelse i Brøndby Kommune.

Fokus på børn og unge
Jeg har i lange perioder af mit voksenliv brugt kræfter på at hjælpe og guide unge, der har haft svære udfordringer.
Jeg har siden januar været domsmand ved Østre Landsret. Desuden har jeg gennem et par år været formand for min grundejerforening.

Jeg vil i mit politiske virke arbejde for,
– at Solrød Kommune sikrer, at alle folkeskoleelever får den bedst mulige afslutning på deres 9. klasses afgangsprøver. Dette lader sig ikke alene gøre ved en forstærket indsats i skolens ældste klasser. Fundamentet for den proces lægges gennem hele skoleforløbet.

– at infrastrukturen i kommunens landområder ikke “bliver glemt”. Der er et stort behov for vedligeholdelse og optimering. Desuden bliver landområderne heller ikke ryddet ordentligt om vinteren.

– at Det Konservative Folkepartis forslag til en udviklingsplan for Havdrup gennemføres, så bl.a. infrastrukturen i Havdrup udvikles og forbedres.

Med venlig hilsen
Morten Bach-Petersen
Havdrup
42797819
Mgb-p@hotmail.com